Jørgen Buhl er grafiker, kunstmaler, skulptør og musiker. Sammen med Chili Turèll, Lotus Turèll, Torben Buhl og Hugo Hørlych Karlsen har han indspillet lydbogen/dobbelt-CD'en Daode jing og de 6 lydløse lyde, NordØsten Forlag 2007. Jørgen Buhl står for komponeringen af melodistoffet og for sang og spil på CD'en.
Læs om lydbogen/dobbelt-CD'en Daode jing og de 6 lydløse lyde.
Sammen med Kirsten Buhl, der primært arbejder med filt, strik og pil, har han kunstværkstedet og galleriet Kunstmageren. Han udbyder blandt andet kurser i bronzestøbning.
I 2004 udkom CD'en En kærlig omgang med tekst af Inger-Marie Ørner og musik af Jørgen Buhl.
Jørgen Buhl er udøvende musiker og optræder blandt andet med akustisk musik og sang, på engelsk og dansk, med gamle og nye danske sange, med andres og egne kompositioner.