med Hugo Hørlych Karlsen om hans to palæstinabøger
og med Birgit Berggreen om hendes afrikabog
TV2 og ITV i samarbejde med Jyllands Forfattere:
De to forfattere fremlægger problemstillingerne bag og fremstillingsmåden i deres nyudgivne bøger, nemlig Birgit Berggreens bog om en afrikaner: The Father of Andromeda, og Hugo Hørlych Karlsens to bøger om en internt fordrevet og en eksternt fordrevet palæstinenser, hvoraf den ene bog hedder: Palæstinas Røde Rose. Laila Atshan, og den anden: Den palæstinensiske dreng der ikke ville dø. Jamil Abu-Kabir. Hvad ved vi i Vesten ikke om de sociale, kulturelle og politiske forhold, som de tre bøgers personer fortæller om? Hvorfra kommer den enestående sproglige intensitet, som disse personer fremlægger i de breve, mails og beretninger, som bøgerne er struktureret over? På hvilken måde handler disse tre bøger om dyb smerte, der bliver til eksistentiel skønhed, uden af den grund at dyrke smerten som nødvendig eller ønskværdig?
Oplev her Laila Atshan, hovedpersonen i Hugo Hørlych Karlsens Palæstinas Røde Rose. Laila Atshan, i Bethlehem april 2011
Tv-udsendelse om bogen
Den palæstinensiske dreng der ikke vill dø. Jamil Abu-Kabir.
Birgit Berggreen interviewer
Hugo Hørlych Karlsen og Jamil Abu-Kabir
TV2 og ITV i samarbejde med Jyllands Forfattere:
Birgit Berggreen interviewer forfatteren og hans hovedperson – nemlig Hugo Hørlych Karlsen, der har skrevet bogen Den palæstinensiske dreng der ikke ville dø. Jamil Abu-Kabir, og så Jamil Abu-Kabir selv. Hvordan opstår en sådan bog? Hvad er forholdet mellem de benhårde dokumentariske og politiske facts og den personlige beretnings fortællemåde? På hvilken måde viser denne bog, at den palæstinensisk/israelske konflikt dybest set er en politisk pseudokonflikt, fordi der før zionismen ikke var og uden om zionismen ikke er nogen universel konflikt mellem palæstinensere og jøder? Hvad er på denne baggrund håbet om fornyet sameksistens?
Klik midt på billedet og se den nye kortfilm (9:55 min) om Daode jing & de 6 lydløse lyde:
Og her en kortfilm (9:59 min) med Chili Turèlls og Hugo Hørlych Karlsens optræden med Daode jing - bog og lydbog/CD - ved 1. internationale TCM-kongres i Skandinavien, Slettestrand 2007:
Denne videos grundmateriale er optaget af AV Recording (www.avrecording.de), der har overdraget rettighederne til redigering og offentliggørelse til NordØsten.
Se desuden nu og her på din egen computer TV-kanalen DK4's udsendelse med Chili Turèll, Jørgen Buhl og Hugo Hørlych Karlsen om Daode jing som bog og som lydbog/CD. Klik på det store DK4-skærmbillede med de tre personer:
(Muligheden for denne direkte afspilning er givet som særtilladelse af DK4. Læs mere om DK4 her: )
Film over det tyske epos ”Das Nibelungenlied” (ca. 1200)
”Das Nibelungenlied” er et i enhver henseende stort tysk helteepos om kraft, svig og hævn, nedskrevet i flere håndskrifter omkring 1200. Historisk kerne er sagnkredsen om burgunderrigets undergang i 436 sammenkoblet med andre historiske begivenheder omkring 453 og 575. Sagnstoffet i ”Das Nibelungenlied” findes desuden i en række centrale nordiske sagnværker, og Wagner tog udgangspunkt i det til sin ”Ring der Nibelungen”. Min foretrukne tekstudgave er: ”Das Nibelungenlied” 1 & 2, Mittelhochdeutscher Text und Übertragung von Helmut Brackert. FTV 1992.
”Das Nibelungenlied” åbner på denne måde:
Uns ist in alten mæren wunders vil geseit
von helden lobebæren, von gôzer arebeit,
von freuden, hôchgezieten, von weinen und von klagen,
von küener recken striten muget ír nu wunder hæren sagen.
Og her min danske gengivelse af de to første strofer ud fra Helmut Brackerts nutidstyske version:
I gamle beretninger fortælles os mangt forunderligt: om
helte med meget ry, om hård kamp, om lykkelige dage
og fejringer, om smerte og klage, om tapre ridderes kamp;
Derom kan nu også I høre forunderlige fortællinger.
I landet Burgund voksede en ædel pige op, som var
så smuk, at der i intet andet land i verden fandtes nogen smukkere.
Hendes navn var Kriemhild. Senere blev hun en skøn kvinde.
For hendes skyld måtte mange helte miste livet.
I ”Uns ist in alten Mären… Das Nibelungenlied und seine Welt“, BLB, Primus Verlag 2003 understreger Joachim Heinzie, at Wagners Nibelungen fra Wagners side IKKE var tænkt som et nationalt stykke, men som et eksistentielt værk hinsides national tænkning. ”Das Nibelungenlied” og Wagners "Ring der Nibelungen" blev ikke brugt, men misbrugt af Hitler.
I vores nordiske ”Edda” og i ”Vølsungasaga” findes ældre udgaver af Nibelungen-sagnet optegnet. De indeholder grundtrækkene i de ældste versioner, som er gået tabt i Tyskland. I vores nordiske kilder hedder ”Das Nibelungenlied”s helt ikke Siegfried, men Sigurd. Hans ungdom skildres mest udførligt i ”Reginsmál” og ”Fáfnismál”. Den ældste nordiske variant om Siegfried er ”Brod af Sigurdqvido” fra omkring 1100. ”Das Nibelungenlied”s anden del om hævn og burgundernes udslettelse findes i ”Atlaqvida” fra omkring 9. århundrede. I de nordiske varianter er Siegfrieds død og burgundernes udslettelse, som er forbundet i ”Das Nibelungenlied”, ikke kædet sammen.
Film 1
Ingen filmatisering er endnu lykkedes med at formidle det forunderligt nuancerede og vidt forgrenede handlingsforløb og slet ikke den sproglige klarhed og intensitet i værket. Men bemærkelsesværdig af mange grunde er Fritz Langs næsten 5 timer lange filmatisering fra 1924, "Die Nibelungen":
Film 2
Handlingen i "Das Nibelungenlied" er ikke mindst bygget op omkring kærlighedens og seksualitetens forviklinger sammenvævet med politiske og personlige magtkampe. Filmatiseringerne går på hver deres måde ind og fortolker stoffets psykologiske og seksuelle konfliktpunkter. Litteratur, der er skrevet over "Das Nibelungenlied", gør det samme, for eksempel nuancerer Wolfgang Hohlbein i sin "Hagen von Tronje. Ein Nibelingen-Roman" (1986) skurken Hagen von Tronje og ser både Siegfrieds død og Kriemhilds hævn ud fra hans synsvinkel. Kriemhild elsker i hans roman både Hagen og Sigfried, Siegfried elsker både Kriemhild og Brunhild, Brunhild elsker kun Siegfried og ikke sin mand Gunther, og Hagen elsker kun Kriemhild. Alle mister den og dem, de elsker. I romanen står Hagen forladt og misforstået tilbage. I de fleste andre film og værker over "Das Nibelungenlied" dræbes han til sidst af Kriemhild, ligesom hun også selv dør.
I 2004 fremkom i Tyskland en TV-film af Uli Edel: "Die Nibelungen". Jeg må indrømme, at denne filmatisering fascinerer mig dybt. Den følger på ingen måde grundteksten, men lægger især elementer ind fra vores nordiske "Vølsungasaga" og tildigtede elementer - alt sammen imidlertid psykologisk overbevisende og smerteskærende i den drifternes logik, hvormed de seksuelle tilknytninger udvikler sig. Filmen blev bragt i tysk TV i 19 udsendelser a 10 minutters varighed hver. Her bringes 1. del, 1. film:
Du kan se de øvrige film i serien ved at klikke få følgende links:
Den tredje film over ”Das Nibelungenlied” er ”Die Nibelungen“ instrueret af Harald Reinl og udkommet som ”Siegfried”, del 1 i 1966 og ”Kriemhields Rache”, del 2 i 1967.
I modsætning til de to forudgående film kan jeg ikke finde en original tysk udgave til fri gengivelse her - kun en med russisk talegengivelse. Men jeg kan vise de to dele dels med en original tysk trailer, dels med en original version af de to tyske dele men med den nævnte russiske gengivelse af filmens tale: