__________________________________________________
1 Daode jing & oversættelser
For visse forfattere er de oversættelser, de har lavet, at betragte som en integreret del af forfatterskabet. I deres ”fremmedhed” har de oversatte værker for forfatteren repræsenteret noget beslægtet og samtidig været en sproglig udfordring i arbejdet med at gengive dem på dansk.
I den forstand er Hugo Hørlych Karlsens oversættelser at betragte som en integreret del af hans arbejde. De er ikke tilfældige, men repræsenterer emner, områder og former, som han har oplevet som særligt relevante og endnu ikke tilstrækkeligt repræsenteret på dansk.
Som et eksempel på et sådant fremmed og gendigtet værk, som også har ført til breve fra læsere, kan her nævnes Hugo Hørlych Karlsens gendigtning af den klassiske kinesiske visdomsbog Daode jing (Tao Te Ching/Tao Te King/Tao Teh Ching), 2. reviderede udgave NordØsten Forlag 2006. Bestil
Da den udkom, skrev Vagn Lundbye i sin anmeldelse i dagbladet Information blandt andet:
”Visdommen i Tao Te Ching (Daode jing) er lige så provokerende som Jesu ord, og bogen som helhed lige så vedkommende som Det nye Testamente.
’Dem, der er indfanget af ønsker
ser kun det, de ønsker.’
Sådan lyder det i et af de første ord i måske den første bog her på jorden. Denne bog over bøgerne hedder Tao Te Ching (Daode jing), og bogen har været kendt i 2000 år...
Bogen har 81 kapitler, og dem, der læser dem, bliver nok aldrig færdige med at læse…
Som is, der smelter, er der nok at tænke over. Et helt liv er der is og dybde i bogen til, og således er den lige så vedkommende som Det nye Testamente.”
Til top
__________________________________________________
2 Brev fra læser
”Mange tak for din gendigtning af Tao Te Ching (Daode jing)! Jeg har været så heldig at løbe ind i den en gang i vinter 2000-2001 i Bibliotekernes Boghandel i København og har nydt den siden da.
I løbet af de sidste 20 år, siden jeg var 17, har jeg læst og gennemset en del fortolkninger af bogen på russisk og engelsk, men din fortolkning har vækket i mig den største genlyd.
Da jeg fandt den bog i boghandelen, var det som en skaberens gave til mig.
På det tidspunkt var jeg i gang med at oversætte en af de engelske fortolkninger til russisk. Først og fremmest for min egen skyld, for jeg har ikke været tilfreds med de russiske fortolkninger jeg har læst indtil nu. Ikke for at kritisere, men de kendetegnes alle ved et usammenhængende sprog…. Jeg har søgt Internet rundt og fundet talrige oversættelser af værket, også på engelsk, og er gået i gang med at bearbejde en af dem til russisk. Så fandt jeg din bog. Beskeden som den er, på en hylde midt i Københavns mylder. Siden da har jeg lagt den engelske udgave, som ellers har været færdig i det første udkast, helt til side og arbejdet med din i stedet for.
Mit arbejde er færdigt nu. Så færdigt som en oversættelse kan være. Når jeg læser din tekst mod min, så bliver jeg ved med at finde små ting, som gør oversættelsen mere præcis, og jeg kan blive ved. Det har været min indfaldsvinkel at bevare så meget som muligt af dine ord, vendinger og metaforer samt holde min overfortolkning udenfor. Og når arbejdet er færdigt nu, vil jeg takke dig for den fornøjelse at læse bogen sammen med dig og spørge dig om du kunne have en interesse i at mere end 240 mio. russisktalende læsere verden rundt også kunne få chance for det?
Mit skøn er, at din bog kan udgives på russisk og den vil med sikkerhed blive en bestseller uanset om den vil blive trykt i den smukke dyre udgave, som på dansk, eller i en mindre slidstærk udgave…
Inna Kristensen."
Til top
__________________________________________________
3 Efterordet til den reviderede fordanskning
EFTERORDET til Hugo Hørlych Karlsens nye, reviderede fordanskning af Daode jing (Tao te ching), NordØsten Forlag 2006:
"Daode jing er gennem årtusinderne oversat til mange sprog og inden for hvert sprogområde udgivet i mange forskellige oversættelser. Ingen udgave på kinesisk kan siges at være den oprindelige, autoritative udgave, ligesom ingen af de mange oversættelser til andre sprog kan siges at være den autoritative oversættelse.
Daode jing er ved arkæologiske udgravninger i Kina fundet i flere forskellige varianter, der nok er overvejende ens, men dog har væsentlige indbyrdes forskelle på en række områder. De kinesiske lærde diskuterer, hvordan man skal fortolke forskellighederne, og om det er muligt at nå frem til en kanoniseret Daode jing-tekst.
Oversættelserne til andre sprog har gennem tiderne naturligvis bygget på de nu engang foreliggende udgaver på kinesisk – enten ved udelukkende at holde sig til èn udgave, eller ved primært at holde sig til èn udgave, men så inddrage elementer, linjer, begreber eller særlige formuleringer fra andre, hvor oversætteren har ment, at det gav bedre mening og dermed nok ”oprindeligt” har været meningen.
Af de udenlandske oversættelser af Daode jing markerer især følgende fire sig stærkt for mig. Deres tolkninger og kommentarer har været nogle af de stærkeste inspirationskilder til revisionen af 1. udgaven af min fordanskning (Aschehoug 2000). De fire er:
1. Robert G. Henricks: Lau Tzu. Te-Tao Ching. Ballantine Books 1989 – trods sin akademiske fundering og form en levende tekst.
2. Tao Huangs oversættelse "Lao Tzu´s Tao Te Ching" i Mantak Chia og Tao Huang: Door to All Wonders. Application of the Tao Te Ching. Universal Tao Publications 2001 – en af de oversættelser og kommentarer, som ligger inde i selve den levende daoistiske tradition, idet den er kommenteret og oversat af to nulevende daoistiske mestre, der begge er kinesere og som samtidig mestrer engelsk. Det er en bemærkelsesværdigt klar og stringent oversættelse. (Blandt andre daoistiske mestres oversættelser og kommentarer kan nævnes Hua-Ching Nis to forskellige gengivelser af Daode jing i henholdsvis Esoteric Tao Teh Ching. Seven Star Communications 1995 og The Complete Works of Lao Tzu. Tao Teh Ching and Hua Hu Ching. Seven Star Communications 1995).
3. Daode jing. Bogen om vejen og magten. Mystik og praktisk visdom i det gamle Kina. Ved Poul Andersen. Spektrum 1999 – et grundigt og klargørende akademisk arbejde, hvis indledning og noter indtil videre indeholder de mest opdaterede oplysninger om fundne tekstudgaver og tolkningsproblematikken omkring dem.
4. En fjerde type oversættelse er Ursula K. Le Guin: Lao Tzu: Tao Te Ching. A New English Version. Shambala 1998 – hendes gengivelse berømmes af kinesiske daoistiske mestre på grund af dens præcision, intensitet og skønhed. Hendes kommentar til denne udgivelse lyder blandt andet:
"Tao Te Ching er for visse dele af den skrevet i prosa, for andre deles vedkommende i verseform. Men som poesi eller lyrik defineres i dag, så inddrages ikke rim og metrum, men derimod en struktureret intensitet i sproget som en definition på lyrik, så hele fremstillingen på den måde bliver lyrik. Jeg ønskede med min gengivelse at fange og levendegøre den lyriske nerve, dens medrivende, fremmedartede skønhed.
De fleste oversættelser går efter at fange noget af meningen i deres net, men i den tunge prosaform bliver skønheden væk. Og i lyrik er skønheden i sproget ikke et ornament, det er selve meningen. Det er sandheden. … Akademiske oversættelser af Tao Te Ching som en manual for ledere bruger et begrebsapparat, som fremhæver den taoistiske vismands enestående karakter, hans maskulinitet, hans autoritet. Dette sprog føres videre og forfladiges i de fleste populære versioner.
Jeg ønskede at udgive en bog om Vejen, som var tilgængelig for en almindelig nutidig, ikke-vis og ikke-kraftfuld og måske også ikke-mandlig eller ikke-mandig læser, som ikke leder efter esoteriske hemmeligheder, men gerne vil lytte til en stemme, som taler til sjælen. Jeg ville gerne, at denne læser kunne se og opleve, hvorfor mennesker har elsket denne bog gennem 2500 år. Det er den mest kærlige af alle de store klassiske tekster, sjov, skarp, mild, beskeden, urokkeligt vanvittig og uudtømmeligt forfriskende. Af alle dybe ting i verden er denne bog det klareste og mest friske vand. For mig er den også den dybeste kilde.”
Den første danske udgave af Daode jing var Ernst Møller: Oldmester og hans Bog: "Kristendom" för Kristus: En Redegørelse og en Gengivelse. Den udkom på Pios Forlag i 1909.
HHK, jan. 2006"
Til top
__________________________________________________
4 Flere måder at skrive titlen på
Efterhenvendelser fra flere læsere kan følgende tilføjes om de forskellige måder at skrive titlen på:
Der findes to måder at transskribere kinesiske tegn på, den ene kaldes for Wade-Giles efter dem, der opfandt det system i 1850'erne, den anden kaldes Pinyin og er kinesernes eget system fra 1958. Det blev officielt i Kina fra 1979. Man ser både Wade-Giles og Pinyin-gengivelser overalt i verden – ja, i en og samme bog eller tekst kan man ofte finde begge måder. Sinologer opfatter i dag Pinyin som det rigtige at bruge – men mange engelske og amerikanske nyudgivelser bruger stadig Wade-Giles. Daode jing er Pinyin, Tao Te Ching er Wade-Giles.
Til top
__________________________________________________
